Skip to main content

Heste

Nøddebogårds Haya

I daglig tale blot Haya. Haya er endnu en hvid hoppe, Hun er en super fin en af slagsen. Da vores dyrelæge så hende første gang, mente hun at vi burde lave et føl på Haya. Haya har super fine papirer.

Des  hun er af en god afstamning, Hun er araber og trakhener afstamning og kan bruges i begge avlsforbund som avlshoppe.

Haya har hos tidligere ejer lavet nogle fine føl. Hun har været hos os et par år. Og hun har allerede opnået, at blive en yderst afholdt dame. Hun rides som oftes af vores voksen ryttere og hun trives bedst med ikke at have for mange forskellige ryttere, så det har hun ikke.

Haya er født den 28.4.2003.

Haya er på en gang en bestemt dame samtidig med at hun er bløde som smør. På folden sammen ed hendes faste flok er hun nederst i hierakiet. Ikke at hun får bank af de andre, det er ældre avlshopper hun går sammen med. De gider ikke bruge deres tid på at slås når man kan spise i stedet. Men de har tydeligt fortalt hende at de bestemmer. Og det ved Haya. Hun accepterer det ikke helt, så kommer der en sjælden gang imellem en ny i hendes flok, så bruger hun de første dage på at vise dem, at hun er bossen. Og så ikke alligevel. De finder hurtigt ud af at der ikke er meget boss over hende. Så skal du hente Haya på fold, skal du være lidt opmærksom når du trækkerhende forbi de andre. For hun kan godt spille sej overfor dem, når hun går sammen med dig. Hun gør dem ikke noget men hun kan måske markere, for nu er du der, sammen med hende, føler hun sig lidt stærkere.

Liquere/Lakridsen

Liquere/Lakridsen:

Liquere er endnu en af vores heste, som går under et andet navnher hos os. Liquere, er lidt et svært navn, dels ved vi ikke helt hvordan det skal udtales og dels er det altså for fint til os. Så, efter en halvtime hos os, kom Liquere til at hedde Lakridsen.

lakridsen kom til rideskolen sommren 2021, hun kom direkte fra en græsmark/avler, hvor hun havde gået en del år som avlshoppe.

Vi ved ikke hvor mange føl lakridsen er mor til, men vi ved hun har lavet nogle rigtige dygtige springheste.

Lakridsen er født i Danmark. Hun er Holstener af race og har tysk pas. Lakridsen  er født den 31.03.2006

Lakridsen har været en rigtig dygtig springhest og har tidligere gået mange stævner i Danmark.

Men hendes liv som springhest sluttede da hun fik en skade på det ene øje. Lakridsen er næsten blind på hendes venstre øje. Hvor meget hun kan se vides ikke. Men det betyder, at hun absolut ikke er vild med at springe mere. Hun vil rigtig gerne, men rider man henimod et spring mærkes det tydeligt, at hunbliver lidt bange og usikker. Det resultere i, at hun nærmest lukker begge øjne og så sætter hun af. Uha, det kan være ret ubehageligtfor både hest og rytter. Så, løsningen på det problem er simpel. Lakridsen springer ikke mere!

Tilgengæld går hun gerne i skoven og hun er ved at udvikle sig til en lille dressur stjerne.

Lakridsen er super sød, mild og rar og har et fantastisk temperament. Hun er endnu ikke som Ophelia klar til at gå med hvem som helst, Lakridsen fortrække, at du er fortrolig med at ride alle tre gangarter. Så lover hun så også, at give dig en rigtig god ridetur. Lakridsen er ca 165 cm i stg.

Hun er ikke hvid:-) hun er derimod mørkebrun. Endelig en hest der ikke er hvid. Lakridsen står i den store stald, på højre side ca i midten. Hvis du skal ride Lakridsen eller blot hilse på hende, så husk hun ikke ser så godt med venstre øje. Så giv en lyd når rækker hånden frem til hende, hvis du kommer fra hendes venstre side. Ellers kan hun blive ret forskækket.

Generelt er det altid en god ide at fortælle en hest/pony når du kommer hen til den. Ligesom os kan de blive mega forstrækket, hvis man pludselig dukker op bagfra  uden at give lyd fra sig,

Hvor vi mennesker kan reagere ved at give et hyl fra os eller måske tabe hvad vi har i hænderne så kan hesten i yderste konsekvens reagere ved at sparke bagud eller lave en meget voldsom flugtreaktion. Det sker ikke fordi hesten er specielt vild ellerdum, men fordiden af natur er et flugtdyr. Den overlever naturen på at reagerer spontant ved det mindste optræk til fare. Densparker bagud efter fjenden og så løber den. Reagerer den for langsomt, så kan det betyde at den bliver slået ihjel.

Og eventuelle rovdyr kommer som regel altid bagfra, derfor sparker hesten bagud. Bagbenene er også langt stærkere og bedre til at sparke med end forbenene. Så det er ikke kun ved omgang med Lakridsen, at du skal tænke dig om, det er i omgang med alle heste/ponyer.

Giv lyd, fortæl hesten at du på vej hen til den. Og giv lyd kan være hvad som helst. Ikke, at du skal skrige op, men at du med venlig stemme siger: "hej Lakridsen, her kommer jeg"Bare så hun kan høre dig og hun kan fornemme dig. Det er nok.

Sibelius Heart Camara

Sibelius kom til rideskolen da han var 5 måneder, jeg købte ham af hans avler Chica på stutteri Camara. Jeg så ham for første gang, da han var et par dage gammel. Det var kærlighed ved første blik. Jeg måtte bare eje ham. Så han blev min og det har jeg aldrig fortrudt. De første par år, mens han var plag/unghest voksede han op med en lille 3ér pony som reserve mor. De var uadskillige og Molly som ponyen hed var en streng men retfærdig reservemor. De elskede hinanden.

Den dag i dag er der ret meget pony over Sibelius både i udseende og i hans adfærd, han er vist blevet lidt miljøskadet af sin opvækst:-)

Sibelius har mange roller på rideskolen, og han trives i dem alle. Sibelius er min springhest, så han tager med mig til træning om torsdagen på Camara ridecenter, og så kommer han også med når jeg rider spring kurser hos Daniel Cassøe. der ud over fungere Sibelius også som bedste ven til to af vores ryttere her på stedet. Han elsker dem begge lige så meget som de elsker ham. Den ene forkæler ham oven i købet med skønne massage behandlinger. Sluttelig har Sibelius også timer i rideskolen for nogle af vores øvede ryttere. Sibelius er ener, og han ved det.

Sibelius er dansk varmblod og af springafstamning. Han er født den 17.05.2009, han er mørkebrun med sort man og hale. Han har en kæmpe halvkrøllet pandelok som forstærker hans pony udtryk. Han kan være fræk som en slagterhund, menhan ved altid hvornår grænsen er nået. Hvis han og jeg ikke har været ude og springe et stykke tid, så hviner han af lykke når vi er tilbage til træning. Der bliver lavet et par krumspring de første 5-10 min.

På folden er han leder, hvis du spørg ham er han nærmest "kongen" af fold 1 han går sammen med alle vores ungheste og de ved hvem der bestemmer. Sibelius er både deres hygge og lege onkel samtidig med at han viser dem hvem der bestemmer, og det sker ganske bestemt og uden dikkedarer. Han er den perfekte læremester, han lærer dem, hvordan man opfører sig sammen medandre, hvordan man giver plads og hvordan opfører sig somen velopdragen og social hest.

Sibelius står i den store stald på højre side. Han elsker, hvis du kommer og siger hej til ham når han står i boksen.

Othelia/Ophelia

Othelia/Ophelia:

I daglig tale Ophelia. Ophelia er hvis hest på ca160 cm i stg. Født 15.07.1997. Hun skulle efter sigende være Polsk Trakhener, om det er rigtigt ved kun hendes mor og far og måske hende selv. Aftalen mellem os og Ophelia er, at vi fortæller alle at hun er Polsk Trakhener, for det synes hun lyder ret specialt og lidt fint. :-)

Ophelia er en ældre dame, men hun holder sig godt og hun er uerstattelig. HUn er fantastisk på alle måder. Der kan ikke siges meget dårligt om hende. Det skulle lige være at hun ofte er ret beskidt, da hendes hvide farveikke går så godt til hendes forkærlighed for at rulle sig i mudderet. Og, så bryder hun sig ikke om at få spændt gjorden. Gjorden er den "livrem" som spænder sadlen fast rundt om hestens mave. Ophelia hader det! Hun kan faktisk godt finde på at bide ud efter dig, når du spænder gjorden. Så hold fingrene væk fra hendes tændere rækkevidde og bind hende op så hun ikke kan nå at tage en lille haps af din numse.

Ud over disseto ting, er der intet dårligt, at sigeom Ophelia. Hun giver altid en god ridetur, hun kan rides af alle store som små og hun elsker sit arbejde. Og hendes ryttere elsker hende.

Nogle gange er der elever der forstrækket kommer til mig og fortæller at Ophelia hae en slags bule i munden og ved hendes numse.

Vi ved det godt, der kan ikke gøres noget ved det. Det kaldes skimmel kræft, og kommer oftes hos hvide heste. Ophelia har haft det i alle de år hun har været her. Så vi tager det som det kommer.

Ophelia har været her i mange år, og vi håber på at få nogle gode år med hende fremadrettet. Hun har oplevet mange ting herpå rideskolen. Hun har bl.a Engang været klædt ud som Zebra, indtil farven gik af. Det er nemlig således at Zebra striberne åbenbart forvirrer fluer og hestebremser så de ikke kan finde ud af at lande på et zebrastribet dyr. Så skulle i om sommeren se heste med dækner der har zebrastriber, så er det for at skræmme insekterne væk fra hesten. Ophelia nød hendes dage som Zebra.

Ophelia står i den store stald, e en af de store bokse på højre side. 

Saharis Chaplin

Chaplin er en mørkebrun DV (dansk varmblod) hest han er 173 cm i stg. Han er født den 02.06.2013. Han er efter Farvorit Ask og Diamant.

Chaplin er avlet her på rideskolen. Derfor har han to navne. Det første navn er navnet på vores stutteri.

Alle de heste, som avles i vores stutteri hedder Saharis.....Der er en del. Både ponyer og DV heste. Nogle er blevet solgt andre er som Chaplin blevet hjemme.

Der er gennem årene en del, der har spurgt mig, om Chaplin ikke skal sælges. At han da er alt for god til at blive brugt i rideskolen. Der er jeg fuldstændig uenig. En rideskole er kun så god som sine heste og ponyer. Så længe Chaplin bliver elsket og redet under opsyn af en ridelærer så kan jeg ikke se nogen grund til, at han skal hjemmefra. Han bliver her.

Chaplin har sine faste parter, der har fulgt ham i årvis, og så er han tilknyttet nogle elever, som er klar på en udfordring han er mand for at give dem.

Chaplin er af springafstamning, og springe det kan han. Samtidig har han 3 super fine gangarter, hvilket betyder at hans skridt, trav og galop er rummlige, taktfaste og gode nok til at han også er en rigtig god dressur hest.

Chaplin stor trives, han elsker sine venner Müsli og Walter så meget, at jeg tror en del af ham vil dø, hvis de bliver taget fra hinanden.

Jeg har et par gange prøvet, at sætte Chaplin sammen med de andre DV heste, altså sammen med heste af hans egen størrelse. Puha, glem det. De 2 gange der er afprøvet er der gået et sted mellem minus 1 sekund og 1 sekund før Chaplin er hoppet ud af folden, løbet skrigende ned til hans "egen fold" og er hoppet der ind.

Chaplin vil være sammen med hans kammerater.

Chaplin er super smuk og elsket af alle. Han er enormt kærlig og nusser gerne med alle der vil nusse ham. Han står tit på folden parat til at hilse når der kommer elever. Om morgen er han den første, der er færdig med at spise morgenmad, og når den sidste krumme er spist.... så vil han ud til kammeraterne. Det kan ikke gå for langsomt. Han har sin helt egen måde, at skynde på os på. Ingen er i tvivl om, at Chaplin skal ud først!

Polo

Polo er en italiensk polo hest. Hun hedder ikke oprindelig POLO. Det er os der opgav at finde ud af hvordan man skulle udtale hendes italienske navn.

Polo har gået som polo hest hele sit liv. Hun har været virkelig god til det. Indtil hun fik en skade. Pga skaden bliver hun ikke redet. Istedet er det meningen at hun skal have et føl. Derfor skal hun gå sammen med Allan. Hun er lidt højere end Allan. Så vi håber han kan nå op. Så vi kan få et lille polo føl næste år.